Menneskesyn, pædagogik og behandling
“Menneskesynet i Støttruphus er overvejende humanistisk. Vi tager udgangspunkt i det hele menneske og fokuserer på den enkeltes ressourcer. Kvaliteten af personlig kontakt imellem personale og beboer bliver vægtet højt – fordi det er den kontakt, som er med til at skabe den grundlæggende tillid. Når beboeren begynder at genfinde tilliden og trygheden – kan “bjerge flyttes”.
Gensidig tillid og respekt er nødvendig for at støtte et andet menneske til personlig udvikling.
Vi lægger vægt på at skabe tryghed og sikre at beboerne kan være sig selv i et nærværende fællesskab. Beboerne har trygge rammer, hvor de mærker at andre holder af dem. Aftaler bliver overholdt og beboerne bliver respekteret og værdsat.
Generelt for et Støttruphus-ophold er, at beboerens problemstilling og behov sættes i centrum.
Indsatsen bliver specifikt rettet mod afhjælpning og lindring af den psykiske lidelse, samt at lære beboeren at fungere i en dagligdag med sin sindslidelse – så denne opnår en følelse af at være central, vigtig og accepteret.
Brian Kattenhøj, Daglig leder
Botilbuddet Støttruphus